• Theresa Vangsøe

Årsopgave, hestetræning og glutenfri roulade.

Det er onsdag formiddag og jeg sidder ved spisebordet (som nærmere er blevet et arbejdsbord) og spiser havregryn med mandler og rosiner. Jeg har siddet og arbejdet lidt på en aflevering, som jeg heldigvis har ret lang deadline på. Mens jeg tænker på den roulade som jeg bagte den anden dag...



Glutenfri roulade. Shit den var god!


Som jeg har skrevet før, så har jeg det virkelig godt i disse dage. Jeg får lavet rigtig meget, lagt planer og selvom jeg ikke altid overholder dem, så er det stadig helt fint. I weekenden fik jeg bagt en hulens masse kager, hvoraf flere af dem var til kogebogen. Det var en hel speciel følelse, at være igang igen. På en god måde.

For jeg må ærligt indrømme, at jeg aldrig har været så ivrig for at komme igang med en kogebog. Jeg fordyber mig meget mere denne gang, og jeg har nogle helt andre tanker med denne bog. Det bliver godt tror jeg.


En af de ting som har ændret sig, er at faktisk glæder mig til processen og ikke blot det færdige resultat. Jeg glæder mig til at stå og ælte pastadej til langt ud på natten, til at slæbe alverdens udstyr med ned til stranden, for at få nogle gode billeder. Til at ligge på gulvet og forsøge at få de bedste billeder, til at hele køkkenet er fyldt, og at der står madretter i kø til at blive fotograferet alle vegne i huset, hvor der er en tom plads.


Jeg er blevet bedre til at være glad. Jeg kan mærke at alle mine bekymringer, dårlige oplevelser og bitterhed, langsomt finder en plads. Måske endda forsvinder?


Det er i hvert fald et helt andet overskud jeg har nu, end jeg har haft i mange år. Det er lidt skræmmende at tænke på. At det "eneste" der skulle til for at jeg blev glad og mig selv igen, var at jeg flyttede mig.


I går efter jeg havde siddet med skolearbejde det meste af dagen, kørte Anna og jeg ud i stalden, hvor solen stod højt på himlen, og der var ikke en sky at se på himlen. Jeg blev helt mindet om tiden i Texas. Hvor dagene var lange, uden bekrymringer, fyldt med de dejligste mennesker og heste i rå mængder. Hvor jeg red og red, hvor solen og støvet gjorde os beskidte og solbrune og hvor jeg grinede, snakkede, gik i cowboy-kirke og var på lange dagsture rundt i Texas.


Min første dag i Texas med Prince


En af de mange aftenrideture i den smukke solnedgang


Sådan var det lidt i går. Den manglende regn gjorde, at der var så ufatteligt støvet og tørt på ridebanen og i roundpennen. Sådan at det var bedst at holde munden lukket og ikke at stoppe for brat op, hvis ikke en kæmpe støvsty skulle opstå. Anna filmede og tog billeder til årsopgaven og jeg lavede en hel del jordarbejde med begge heste.


Jeg fik arbejdet videre på, at de skulle gå sidelens hen mod mig fra jorden. Prince øvede jeg også med, at han skulle bakke, mens jeg stod et par meter bag ham. Jeg er meget motiveret til hestene, til at træne og arbejde og blive dygtigere. Min årsopgaver fylder allerede utroligt meget og hvis jeg kunne, ville jeg lave på den hele tiden. Derfor passer det mig utrolig godt, at gå i skole online. På den måde kan jeg bruge mange timer i stalden hver dag hvor jeg kan øve mig og blive dygtigere, uden at det påvirker min skolegang. Og jeg kan lave kogebog ved siden af. Det er perfekt!



Kogebogslavning



Strandture med hulstensfangst