• Theresa Vangsøe

At aflære ting

Jeg ville allerhelst have at det her indlæg, kunne handle om ting jeg ville lave i 2021. Om drømme, planer, idéer og tanker. At det kunne handle om at jeg havde redet en tur i skoven. Eller at jeg havde bagt et brød. At jeg var motiveret og spændt på et nyt år. At jeg var klar. Det gad jeg godt. Men hvis jeg skal være ærlig, så ville jeg lyve hvis jeg sagde at jeg var mega glad lige nu og fik en masse ting lavet.



Jeg syntes virkelig det går op og ned for tiden. Når jeg tænker på alt hvad jeg har, så føler jeg mig så helt utrolig utaknemmelig over, at jeg ikke er mere glad. Specielt i forhold til at der er så mange mennesker ude i verden, som har det meget værre end mig.

Alt udadtil er godt. Alt det fysiske hvis man kan sige det. Jeg har to sunde og raske heste. Det går godt i skolen. Jeg er snart færdig med min årsopgave. Jeg har et sted at bo. To steder faktisk. Jeg har søde veninder og den bedste familie. Jeg har den dejligste kæreste. Hvorfor har jeg det så sådan her? Som om jeg ikke kan få lov at være glad? Som om at hver gang jeg er glad, hver gang det begynder at gå godt, så bliver jeg overdynget af den her følelse. Den følelse af at jeg ikke kan trække vejret. At noget er galt. Jeg begynder at tænke på alle de ting der gør mig ked af det. Og så bliver det bare sådan en ond spiral. Som jeg ikke kan finde ud af, at komme ud af.


Det er lidt som om at jeg løber efter noget, jeg ikke kan fange. Og det er møgirriterende og jeg gider ikke mere. Jeg vil bare gerne få lov at være glad. Jeg vil gerne få lov at nyde alt det som sker omkring mig. Alt det jeg har.


Jeg husker på der er en grund til, at jeg har det sådan her. At det tager tid at aflære ting man har lært. Jeg skal aflære det jeg går og tror. Jeg skal aflære at jeg ikke må være ked af det, fordi nogle mennekser, et sted, har det værre. At jeg skal have en grund til at være ked af det. At jeg bare skal tage mig sammen. At jeg er utaknemmelig. Jeg kunne snakke om hvor uretfærdigt det er at jeg har det sådan, fra nu og indtil jeg bliver gammel, men det ved jeg godt at jeg ikke kommer nogle vegne med. Det har jeg gjort. Og det gider jeg ikke mere.


Jeg vil snakke om hvad der gør mig glad, når jeg bliver ked af det og mister modet. Jeg vil lave lister med ting jeg gerne vil. Jeg vil huske at tage mine vitaminer. Jeg vil huske på at det bliver sommer igen. Det bliver varmt igen. Det bliver tid igen, til kjoler og shorts. Jeg vil huske på at det er okay at have en dag hvor man er trist, uden at vide hvorfor. Og det er okay at brokke sig og have ondt af sig selv, uden at det betyder mere end det gør.


Jeg vil huske på den følelse jeg får, når jeg har en idé. Når jeg skal fortælle nogen noget, som virkelig betyder meget for mig, og jeg slet ikke kan følge med, fordi jeg bliver så ivrig. Så jeg helt glemmer at trække vejret.


Bare det at skrive det ned, det giver mig den følelse tilbage. Jeg kan huske den. Jeg kan mærke den.

Så hvad skal jeg gøre?

Jeg tror jeg vil begynde at lave en rutine.


Selvom jeg går her og bilder mig selv ind at jeg fungerer rigtig godt uden en rutine, så tror jeg det er på tide at jeg revurdere den tanke. For det fungerer jo ligesom ikke skide godt.

Det er ikke en vild rutine med en kæmpe lang to-doliste hver dag og 10 km. løbetur vi snakker om. Det kommer nok aldrig til at ske. Altså at jeg løber en tur haha. Med mindre noget er efter mig. Nej det skal være en rutine, der hedder at mit ur ringer måske kl. 7. At jeg så tager i stalden og lukker hestene ud og får muget ud og lavet foder. At jeg laver morgenmad når jeg kommer hjem. Og at jeg sidder ved spisebordet og spiser det. Ikke i sofaen.

At jeg laver en plan for dagen. Over ting jeg gerne vil nå. Og ting jeg SKAL nå. At jeg tager i stalden og rider eller måske bare går en tur. At jeg ikke kun skifter mellem nattøj og hestetøj, men rent faktisk tager alm. tøj på. Går i bad om aftenen. For selvom jeg kan gå hjemme med fedtet hår, så behøver jeg jo rent faktisk ikke. Måske skal jeg lave en time om dagen, som er til tjekning af mails, sætte en tøjvask over, ryde op, skifte sengetøj og sådan.


Det tror jeg jeg vil.


Jeg er allerede i meget bedre humør. Jeg har fået mere energi og kampgejst. Og så skal jeg nok ikke undervurdere, hvad det giver mig at skrive. For lige nu, når jeg læser hvad jeg har skrevet i starten af indlægget her, så ved jeg, at skulle jeg starte forfra, så ville jeg starte med noget andet. Men det gør jeg ikke. For man kan ikke bare starte forfra.


I morgen er planen, at jeg efter at have lukket hestene ud, tager et bad, får spist morgenmad og så kører afsted for at få købt foder, et par grimer, noget tilskud til Buddy og træpiller til boksene. Og så vil jeg hjem og igang med at skrive. Skrive hvad jeg gerne vil skrive om og hvad jeg gerne vil lave. Skrive hvad jeg mangler til årsopgaven. Måske kigge på den nye kogebog? Jeg har lyst til at gå i seng med det samme, så det hurtigere bliver i morgen. Det er den bedste følelse nogensinde. Godnat.

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Life lately