• Theresa Vangsøe

Buddy - ikke bare en hest

Første gang jeg så Buddy, lagde han sit hoved i mine hænder, trykkede mulen ned og sukkede dybt. Siden det øjeblik har jeg vidst, at vi to hørte sammen. Det har været en vild rejse. Vi har været alt igennem. Alle problemer, alle udfordringer og alle løsninger.

Lige nu føler jeg mig mere forbundet til ham, end jeg nogensinde har gjort.

Hvorfor? Fordi jeg er endelig er ærlig overfor mig selv. Det har Buddy ventet længe på tror jeg.


For heste er altid ærlige.

Og det er lige præcis det vi kan lære fra dem. At være ærlige og at være os selv.



Når Buddy kan mærke at jeg er ærlig og tilstede mentalt kommer han og vil snakke.



Efter jeg har flyttet mine heste og jeg får det bedre for hver dag der går, bliver jeg tættere og tættere knyttet til Buddy. Før i tiden kom jeg ofte i stalden hvor jeg med raketfart fik muget ud, lukket heste ind, fodret, kysset godnat og så var jeg på vej igen. Jeg red sjældent og når jeg gjorde, så satte det så mange følelser igang, at jeg endte med at blive sur og ked af det. Jeg skældte Buddy ud og jeg var så mega sur.


Jeg havde en masse forventninger til hvordan det skulle være, men det blev aldrig som jeg havde forestillet mig det. I mit hovede var jeg allerede på vej hjem og skrive aflevering, betale en regning eller bage kage.


Og så har jeg en hest som Buddy, som ikke rummer den slags. Han lukker af og er ikke til at arbejde med. Kommer jeg og vil hente ham fra folden og er ikke mentalt til stede, så går han bare igen. Rider jeg i skoven og tænker på i morgen og i næste uge, så går han væk fra stien og ind i skoven. For lige at tvinge mig tilbage til virkeligheden og nuet. Hvor det nu engang er her vi er og her vi skal være.


Det er efter jeg flyttede mig og hestene og ikke længere var i den psykiske voldige relation, som jeg skrev om i et af mine seneste indlæg, at jeg er begyndt at være ærlig. At jeg kan være ærlig. Det er nu, at jeg tør stole på mig selv. At jeg ikke længere bliver gjort forkert eller tror at jeg ikke selv kan.


Det er nu hvor der er ro omkring mine heste og omkring mig. At jeg tror på at jeg kan og at der faktisk ikke skal mere til end mig selv og mine heste, før at det er som det skal være.


Og hvilken styrke det er, at hestene viser mig det. At jeg faktisk godt kan. Bare jeg er ærlig og stoler på mig selv. Og lytter til sandheden. Men som med så mange andre ting, så ser vi mennesker først hvad vi skal se, når vi er klar til at se dem. Vi lærer dem først når vi er klar.



Uden sadel er det bedst



Og jeg er klar. Jeg er endelig klar.


Jeg har været så bange for at jeg har mistet Buddy og den connection vi engang havde, efter jeg er flyttet. Hvis det nu var for sent og han havde givet op på mig. Eller om jeg virkelig skulle til at genopbygge al det som var engang, helt fra bunden.


Men nej.


Intet skulle genopbygges. Han var der. Han havde ventet på mig. Og han var klar.

Han kom løbende hen til mig og vrinskede i går aftes, da jeg kaldte på ham ude på folden. Jeg gav ham grime på og bad ham blive stående, mens jeg hentede Prince. Han tog lige et skridt, men da jeg sagde "stay" trådte han tilbage og stod pænt og ventede på at jeg havde fået Prince. Det er som om vi kan kommunikere.


Ikke fordi at jeg snakker, men fordi jeg lytter.

Jeg har redet en del på ham de sidste mange uger. Vi rider lange skovture og på banen i solnedgangen. Jeg strigler ham, snakker med ham, står og bare er. Jeg har fået lyst til igen at ride uden sadel.


Han lytter så utrolig meget til mig og han er så koncentreret. Siger jeg "kom" går han frem i skridt og skrækker jeg benene frem og læner mig lidt baglæns stopper han. Slår jeg klik med tungen går han i trav. Tager jeg højre ben lidt væk fra ham, går han til højre. Samme med anden side.


Ingen tvang, ingen hårde signaler, ingen magt.


Men tillid, respekt og tydelighed.

Buddy lærer mig så utrolig meget. Om at være tilstede, at være ærlig og at alt er som det skal være. Jeg føler mig stærk. Han er en enmandshest og hvor er jeg dog heldig - at det er mig han har valgt!



En pige og hendes hest - Buddy og jeg


Smukke pony