• Theresa Vangsøe

De sidste syv måneder... Hvad der sker når man bliver fri.


Der er gået syv måneder nu. Siden jeg blev fri af psykisk vold. På en måde er det som om at det var i går. Og på den anden side, så er det så langt væk det overhovedet kunne komme. Det er lidt skørt. Jeg bliver helt overvældet, når jeg tænker på hvor meget der er sket siden da. Hvor meget jeg har udviklet mig. Hvor godt jeg kender mig selv nu.



Jeg har lært at sige nej. Og sige ja. At passe på mig selv. Ikke at lade et andet menneske gøre mig ondt. Selvom det er svært nogle gange, så kan jeg stadig finde ud af at stole på folk. Jeg ser stadig det bedste og jeg er så uendelig taknemmelig for at det ikke er ødelagt.


Jeg er glad for at jeg er fri nu, og jeg er glad for hvor jeg er. Jeg har lært så meget af det jeg har været igennem, selvom jeg aldrig ville gå igennem det igen. Det har ikke været sjovt. Det har ikke været nemt. Men nu, hvor jeg står på den anden side, og nu hvor jeg har det bedre end jeg har haft det i lang tid, så kan jeg endelig se lyset. Og jeg kan se tilbage på hvad der er sket, uden at blive ked af det.


Jeg kan se på fremtiden og jeg kan glæde mig. Jeg kan se på hvor jeg er lige nu og jeg kan nyde hvor jeg er og jeg kan lade være med at stresse.

For jeg ved at jeg nok skal nå det hele.


Noget af det vigtigste jeg har lært, noget jeg ville ønske at jeg havde vidst i al den tid, hvor jeg ikke forstod hvorfor tingene var som de var, er at når man gør det rigtige, så falder alting på plads. ALTING. Når man slipper de mennesker i ens liv som holder en tilbage eller gør en ondt, når man træffer den rigtige beslutning, så er der ingen grænser for hvad der kan ske. Så er det som om alting pludselig lykkedes og der er intet som ikke er muligt.


Alle muligheder kommer til dig, du kan få alt hvad du vil have. Hvis du bare er ærlig for dig selv. Så kommer det hele til dig.


Vores bånd er blevet enorm stærkt. Han passer på mig og han står lige ved min side. Altid.


Og jeg ved at det er sådan der er, for jeg ved slet ikke hvordan alle de ting som jeg har "fået" ellers ville være kommet. Min nye kogebog som blev skrevet på denne sommer. Mine mennesker omkring mig, som vil gøre alt for mig. Min styrke. Min tillid. Min tro på verden. Mine gode lærer og omsorgsfulde veninder. De muligheder der har vist sig for mig. De mennekser der er dukket op. Den ro jeg har fået.


Så er det jeg kommer til at tænke på, hvad der ville være sket, hvis jeg stadig var i det. Jeg kan næsten ikke holde tanken ud. Tænk på alt det jeg ville være gået glip af. Men jeg tager mig selv i at stoppe. For det er lige meget. Jeg er fri nu og det er det som tæller. Jeg har det godt. Sådan rigtig godt. Og jeg er ikke gået i stykker, selvom jeg på et tidspunkt var sikker på at det var det som var sket.


Smukke sommermorgner


Anna og jeg med de bedste heste og søde venner som ville stå tidligt op og tage billeder


Jeg har brugt de sidste syv måneder på hele. På at ride. Lave mad. Grine. Læse bøger. Jeg har brug dem på at slappe af. Skrive afleveringer. Skrive en bog. Blive klogere. Været sammen med de bedste mennesker.


Jeg har kigget på solopgange, jeg har samlet sten ved vandet, jeg har siddet og kigget ud i luften og lavet absolut ingenting. Og for at være helt ærlig... Så er det de bedste syv måneder jeg har haft.


Kogebogsdag med mine piger


Mere kogebog...


Prince og jeg


Når man tager billeder på stranden... Hehe



Buddy og jeg


Soulmates



Da vi malede