• Theresa Vangsøe

Den sidste weekend - inden det hele starter igen

Jeg har haft den bedste weekend længe. Jeg har grint, været oppe kl. 3 for at nå på job, redet til jeg ikke kunne gå, snakket til langt ud på natten og alt muligt andet. Jeg har været træt, men jeg har haft på meget fart på og jeg har været så glad - at jeg næsten ikke lagde mærke til det.


Veninde-hygge med dejligste Sarah.


Fredag var jeg med sødeste Maja nede og måle op til sommerfold. Vejret var skørt. Det var lunt men regnede. Vi fik købt hegnsmateriale, efter vi havde ringet til flere forskellige, for at få hjælp til hvor meget vi egentlig skulle bruge. Hvor mange pæle skal man bruge på 200 meter? Det var ikke mit klogeste øjeblik.


Vi fik til sidst fyldt bilen op med alt vi skulle bruge + en hel del foder. Og så kørte vi hjem i mega regnvejr og drak kaffe. Jeg spiste en is. Og så kørte vi i stalden og fik fodret.


Lørdag var jeg oppe kl. 3 for at nå på arbejde kl. 4. Jeg fik bagt til 8.30 og hørte høj countrymusik, for at holde mig vågen. En time senere var jeg i stalden, hvor vi fik klargjort det første sæt heste og kørt afsted mod skoven, hvor vi skulle ride de første 15 km. Det blev aften inden vi var færdige med de sidste. Vi fik i mellemtiden nået at spise en hel masse kage, snakket, redet skoven tynd, hygget og det var nogle meget trætte heste jeg sagde godnat til.


Herefter var jeg hos en god veninde, hvor vi lavede lækker mad og en hurtig kage (shit jeg må have spist meget sukker den dag!) og snakkede til langt ud på natten.



Buddy og Fado - de er et godt sæt!




Søndag... Aflevering, regnvejr, mere snak, rengøring. Og så var den weekend vidst også brugt op.


I dag, efter jeg var til møde og havde spist morgenmad i en fart, trak jeg i mine beskidte cowboybukser og kørte i stalden. Der var varmt og jeg kunne ride i t-shirt. Jeg kaldte på hestene og de kom mig løbene i møde. Jeg gav Buddy rebgrime på og vi gik op mod stalden. Vi hyggede og vi fik redet og lavet jordarbejde. Han var rolig, tryg og lyttede til mig. Det var mega dejligt og jeg var virkelig glad.


Jeg gjorde det samme med Prince. Solen varmede og gjorde at det støvede. Jeg fik givet vand på folden og Prince blev lukket ud igen. Kl. 15 var jeg hjemme. Og nu sidder jeg så her. Jeg har stadig en aflevering der venter. Jeg har nogle billeder der mangler at blive redigeret. Og hvad laver jeg så? Alt andet.



En træt Buddy, som lader mig sidde ved hans side. Nøj jeg følte mig heldig.


Jeg har lånt en bosal af Nenaya, som begge heste faktisk går utrolig godt med!


På onsdag starter jeg i skole igen. Og jeg ved ikke om jeg er klar. Jeg har nydt helt utrolig meget at gå hjemme. Jeg har nydt de tidlige morgner med hestene, jeg har lydt at kunne bestemme over min dag. At bage og spise utrolig meget kage.

Jeg har nydt det hele.


Måske bliver det godt nok at komme tilbage. Jeg tror bare jeg er bange for, om jeg mister alt det jeg syntes jeg har lært. Jeg er bange for om jeg glemmer at trække vejret. Om jeg glemmer at lytte til fuglene. At lade opvasken stå. Tænk hvis jeg glemmer mig selv igen...


Hvis jeg går tilbage til 180 km/t igen. Det håber jeg virkelig ikke jeg gør. For selvom jeg syntes det var fint, så har jeg nu prøvet noget helt andet. Noget som er meget bedre og noget som jeg vil gøre alt for at holde fast i. Også selvom hverdagen langsomt kommer tilbage og jeg ikke har den samme tid som nu. Så nu vil jeg nyde det. Jeg vil få det sidste med. Bruge så meget tid jeg kan i stalden.


Jeg håber hverdagen bliver god. Jeg håber jeg finder en ny god rytme. Som er bedre end før, med tid til alt det gode også. Nu må vi se. Jeg har stadig en dag mere.