• Theresa Vangsøe

Det er ikke nok. Eller hvad?

Dagene flyver afsted og den ene tager den anden. Jeg ved slet ikke hvordan jeg skulle have tid til hvis vi pludselig skulle tilbage i skole. Men det er vidst heller ikke noget jeg behøver bekymre mig om. Min åropgave er færdigskrevet og netop kommet hjem fra tryk. Og det samme er den nye kogebog. Det er meget mærkeligt at stå med den i hånden. Kogebogen altså. Ikke mærkeligt på den måde det plejer at være, men mærkeligt på en ny måde. Det her er uden tvivl den bog jeg har haft mest glæde med at lave. Det er den der er flest gode minder i, den med sommerbilleder og billeder af familie og veninder.



Det er måske også lidt af grunden til, hvorfor det føles lidt vildt at stå med den i hånden. Men også sådan lidt - hvad så nu? Var det bare det? Jeg har indtil videre holdt en masse online bagekurser i år og det har taget så meget tid og energi, at jeg slet ikke lige var klar til at stå med bogen her i hånden. At den allerede var færdig. Det har nok også noget at gøre, at jeg ikke kan holde bogreception, som jeg plejer at gøre. Der er ingen forberedelse af lækre retter, ingen planlægning af dagen, indkøb af bøger, design af flyers og plakater. Ingenting. Det er lidt som om den bare udkommer uden nogen ved det. Sådan lidt hemmeligt. Der er ingen mulighed for at vise den, for at snakke med folk og se hvad de siger.


Derudover er jeg også begyndt at mærke til at det cornoa-kuller, der er blevet snakket så meget om. Det er begyndt at ramme mig lidt tror jeg. Jeg kan godt blive lidt desperat efter at komme ud og gøre nogle ting. Kigge i butikker og købe ting jeg ikke har brug for. Haha det lyder så åndsvagt :D Det er lige før jeg begynder at savne at være i skole.


Der sker rigtig mange ting for tiden, men det hele sker sådan lidt usynligt. Det meste er en hel masse snak. Det er tanker, bekymringer og idéer som er svære at forholde sig til. For bliver det overhovedet til noget? Og i så fald hvornår og hvordan? Jeg føler jeg vrøvler.


Lige nu er jeg inde i en periode, hvor jeg syntes det jeg laver ikke er godt nok. Jeg har fået min kogebog ind af døren og jo den er smuk, men jeg kan ikke stoppe den tanke der fortæller mig at det kunne være bedre. Jeg bliver mega misundelig på andres kogebøger og de smukke billeder de kan tage. Det er ikke fordi jeg syntes jeg har lavet noget møg, men jeg kan godt blive lidt utilfreds med mig selv og mit arbejde. Jeg kan godt syntes det er uoverskueligt og ikke vide hvordan jeg bliver dygtigere. Det er jo vildt svært, for der er ikke nogen bestemt måde jeg opnår det jeg vil opnå på. Og jeg ved jo faktisk hellere ikke helt hvad jeg vil opnå.


Det som det her har lært mig, er at det er fuldstændig ligegyldigt hvor meget man har opnået - i forhold til at være tilfreds med sit arbejde og hvor man står.


Jeg er 22 år og har skrevet og udgivet snart tre kogebøger fra bunden. Jeg har to heste ved siden af min skole, jeg holder bagekurser i stor stil og kører bloggen her. Jeg arbejder, pendler mellem Aarhus og Silkeborg hvor min kæreste bor og arbejder så mange timer jeg kan i den lille butik. Når det står skrevet sådan op, kan jeg da godt se det er en del jeg får kørt igennem.


Men hvorfor føles det ikke sådan?





0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Life lately