• Theresa Vangsøe

Doughnuts - helt som vi husker dem

Hold nu op efterspørgslen på disse doughnuts har været stor. Eller opskriften herpå nærmere. Og nu er den her. Den oprindelige opskrift er i min første kogebog, Ægte Glutenfri, og det er faktisk en jeg aldrig troede jeg kunne skabe. Disse doughnuts smager fantastisk, lige som jeg husker doughnuts. Det vigtigste når du laver doughnuts er at lade dem hæve længe nok. Det er det der gør at de bliver luftige og lette.


God bagning!


TIL 8-10 DOUGHNUTS


Dejen:

45 g rørsukker

25 g smør eller plantesmør, blødt

2,25 dl. varmt vand

1,5 tsk. tørgær

1/4 tsk. natron

1/2 tsk. salt

2 tsk. æblecidereddike eller alm. eddike

1 æg

60 g majsstivelse

6 g xanthan gum

120 g fuldkornsrismel + mere til udrulningen

165 g fint rismel


Andet:

1 liter rapsolie

100 g rørsukker


Rør alle ingredienser sammen til dejen på røremaskinen på fuld styrke. Kør dejen i 5 minutter til den er smidig og elastisk.


Hæld det ekstra rismel ud på borden og ælt dejen her på. Brug så meget rismel som nødvendigt, for at dejen bliver let at håndtere, men samtidig så lidt som muligt.

Fold dejen over sig selv, ælt den forsigtigt og rul den herefter ud til den er 3 cm. tyk.


Stik 6 doughnuts ud af dejen og klip en frysepose op, som lægges hen over dem. Lad dem hæve til næsten dobbelt størelse 2-3 timer.


Når doughnutsene har hævet sig store og tykke, hældes rapsolien i en gryde og varmes langsomt op, til den når 175 grader.

Sænk en doughnut her ned af gangen og kog den ca. 2 minutter på den ene side, vend den om og lad den koge endnu 1 minut på den anden side.

Lad dem dryppe af på en rist i et par minutter og vend dem herefter i rørsukkeret.


Nyd med det samme <3


Husk at følg med på min nye instagram lige her: https://www.instagram.com/glutenfree_delicious/

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle