• Theresa Vangsøe

En dag i produktionen af den tredje kogebog + lidt om idéen med denne bog.

Den første kogebog skrev jeg uden nogen aftale med forlag. Jeg skrev og skrev og havde sat en deadline for mig selv, til hvornår jeg skulle være færdig. Da alle billeder var taget, opskrifterne var gennemprøvet og alt tekst var skrevet, sendte jeg det hele afsted. Turbine ville udgive. Jeg var lykkelig. Alt var nyt og jeg var på en lyserød sky.


Den anden bog, havde vi aftalt skulle laves. Den lavede jeg i januar. Alene i køkkenet, og dagene smeltede fuldstændig sammen. Det var ikke sjovt. Jeg lovede mig selv, at skulle jeg skrive en bog igen, skulle det være en anden slags bog. Det skulle være en bog jeg nød at skrive. Det skulle være en jeg kunne kigge igennem, og som kunne bringe en masse gode minder frem. Det skulle være med en masse mad, lavet sammen med dejlige mennesker og billeder som forevigede disse minder. Aldrig igen, ville jeg lave en bog som skulle stresses igennem. Det skulle være en god oplevelse. Det skulle være en bog til mig og til os alle. Som var fyldt med kærlighed, styrke, glæde og sammenhold. Og det er det blevet. Og jeg er så stolt!


En af de første dage i sommerferien, havde jeg samlet tre af mine gode veninder. Det var en lun sommerdag, og vi havde hele dagen sammen. Jeg havde inden planlagt hvad vi skulle lave. Idéen var at vi skulle lave bål, og en hel masse mad nede ved stranden. Vi sad ude i haven og snakkede og skrev indkøbsliste. Og så kørte vi afsted. Vi hørte høj musik i bilen og snakkede om sommerferien, om hvorvidt vi skulle bade, hvordan vi fik tændt bålet og hvor lang tid der var, til vi skulle i skole igen. Det var lige sådan jeg havde ønsket at kogebogsdagene blev. Sådan nogle dage som jeg ville kunne huske når jeg bliver gammel og se tilbage på med et smil på læben.


Vi var forbi en del forskellige supermarkeder og til sidst kørte vi forbi Nordsminde havn, hvor jeg fik ferske makreller. Vi hyggede og nød tanken om de varme sommerdage som var forude. Da vi var hjemme igen, gik vi i krig i køkkenet.




Nogle skar grønsager, en flettede majskolbeblade, der blev kogt jomfruhummere, lavet dressing, stegt kyllingeoverlår på panden med en masse krydderier og alt muligt andet. Vi arbejdede effektivt og hurtigt, mens vi spiste vandmelon og snakkede i munden på hinanden. Da vi var ved at være færdige, sendte jeg min lillebror Carl og hans ven Benjamin ned til stranden, med bålfadet og en stabel brænde. De fik tændt et lille bål og vi fik pakket al maden og kørte ned til stranden. Min mor og min lillesøster Anna var med og hjalp.


Og så begyndte vi ellers at tage billeder og sætte mad op. Det er uden tvivl nogle af de billeder i bogen, jeg er allermest glad for. Vi var så mange til at tage billeder og af denne grund fik vi en hel masse forskellige slags billeder, af os alle og fra forskellige vinkler. Det har virkelig været spændende at sidde og kigge igennem.


Vi fik stegt fiskene, majskolberne og sølvpapirspakker med kylling og grønsager i på bålet. Der blev pillet rejer, taget billeder af alt, de forskellige retter blev sat op og skudt på en masse spændende måder. Alle hjalp til og det var mega hyggeligt. Jeg stoppede flere gange op og kiggede mig omkring. Jeg var helt vildt taknemmelig og er det stadig, når jeg nu kigger tilbage på det og på alle de fantastiske mennekser jeg har omkring mig. Tænk at alle dem der var der, havde afsat en hel dag, kun til at være her og hjælpe mig med at skrive kogebog. Det var ikke helt til at forstå og jeg er stadig i dag helt overvældet af taknemmelighed.




Efter alle billeder af opskrifter var skudt, begyndte vi at spise noget af al den mad, som efterhånden var begyndt at blive kold. Vi lavede bananer med mørk chokolade i sølvpapir på bålet og delte dem efter vi havde spist den anden mad. Sarah og Anna sprang i badetøjet og hoppede i vandet. Denne dag var uden tvivl den bedste kogebogsdag jeg har haft. Vi grinede, lavede sjov, hjalp hinanden, fik skudt helt vildt mange gode billeder og spiste en masse bålmad og lækker fisk. Det er en dag jeg aldrig vil glemme.


Det var vores dag.