• Theresa Vangsøe

En langsom søndag og mange tanker

Jeg tænker virkelig meget her for tiden. Bekymre mig. Og på samme tid er jeg er taknemmelig for mange ting. For mine heste. Mine mennesker omkring mig, som alle står klar til at hjælpe mig. Jeg er taknemmelig for at bo i Danmark. Men på samme tid er jeg også bare mega sur på alt der går, og har gået galt. Jeg er sur på at tingene er trælse. På at jeg har angst. Og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for at det går væk.


Det er det værste - ikke at vide hvordan det kan blive bedre. Om det bliver bedre. Årh jeg bekymre mig så meget.



Jeg er oprigtigt bekymret for, om jeg kan gennemføre min uddannelse. Jeg vil SÅ gerne og jeg har det på den ene måde sådan, at der ikke er noget som helt som kan holde mig fra det. På samme tid bliver jeg bare nød til at erkende at mine angstanfald er begyndt at komme i langt højere grad, og at de kommer når jeg er presset og har for mange ting at se til. Og jeg HAR for mange ting at se til. Jeg løber for hurtigt og jeg er træt. Sådan rigtig træt.


Jeg skal passe på mig selv. Det er det alle siger. Og jeg aner ikke hvorfor jeg ikke lytter.


Mine dage starter tidligt om morgenen, og jeg er først hjemme igen fra skole og stald sent ved ca. 20 tiden. Og her skal der laves lektier og afleveringer. Jeg kan godt lide at gå i skole. Jeg kan godt lide at være i stalden. Jeg kan lide at skrive blog, arbejde, lave mad, ses med mine veninder. Men jeg kan ikke holde til den måde det er på lige nu. Det gør ondt at sige det. Og ærligt - så aner jeg ikke hvad løsningen er. Kun at der skal findes en. Snart.


Jeg har det godt og som jeg skal, i weekenderne. Når jeg ikke behøver gøre noget, og der ikke er nogle afleveringer eller lektier, jeg skal have lavet til dagen efter. Jeg har det godt så længe jeg holder afstand fra det. Jeg føler mig lidt som et barn. Som er glad når det leger, og ked af det når det skal sove. Bekymringerne, angsten, tankerne, kommer tilbage, så snart jeg SKAL noget igen. Når jeg skal pakke min taske. Have styr på mine ting. Høre efter i timerne. Have overskud. Smile. Når jeg skal være noget for andre. Jeg ved ikke hvorfor, men det er hårdt. Når jeg skal give og når jeg ikke kan tage noget igen.


Lørdag er den bedste dag for mig. Der ved jeg, at jeg har en hel dag + en hel søndag før jeg skal tilbage til hverdagen.


Jeg er i Silkeborg nu. Indtil videre har vi sovet længe. Spist lækker morgenmad. Set julefilm på Netflix. Jeg har drukket alt for meget appelsinjuice og kaffe. Jeg har været i bad. Sat en vask over. Jeg har pakket og er klar til at hoppe på et tog mod Aarhus lidt senere. Skrevet det her indlæg. Når jeg er hjemme vil jeg tage i stalden. Muge ud. Snakke med hestene. Måske jeg kan nå at ride lidt. Bare uden sadel, bare i skridt. På Buddy. Min bedste ven. Som savner mig. Jeg savner ham...