• Theresa Vangsøe

Et lille rush af inspiration og livsglæde midt i lektier, kaos og forvirring

Jeg fik et lille rush mens jeg sad og sendte E-bøger ud til jer. Det var kun et splitsekund, men det var helt fantastisk. Jeg fik lyst til at skrive. Til at starte projekter. Jeg fik min lyst igen, til at gøre alt muligt. Det er SÅ lang tid siden jeg sidst har haft det sådan, så jeg er helt oppe at køre. Hold nu op hvor var det dejligt.



For selvom det kun var ganske kort, så var det bare så rart at mærke at det stadig er der. At det ikke er helt væk. Det er stadig der inde. Jeg skal bare lade det kunne komme til. I dag har været en okay dag. Jeg fik ikke sovet nok. Men jeg har fået snakket og jeg har fundet en måde/løsning som forhåbentlig vil fungere for mig. Jeg har derudover besluttet mig at tage den seriøst med ro. Og lytte til mig selv i en grad, jeg ikke har prøvet før. Jeg har besluttet at jeg skal trække mig lidt. Her snakker jeg særligt skole og årsopgave. Det handler om at jeg for en gang skyld er lidt egoistisk og først og fremmest tænker på mig selv. At jeg ikke forsøger at løfte alt gruppearbejde. At jeg mærker efter hvad jeg har brug for og gør det. Holde pauser for mig selv, hvor jeg bare sidder og tænker eller gør hvad jeg vil.


Jeg tror også det handler om at jeg skal tage tingene som de kommer. At jeg ikke skal have alle mulige krav og ting, jeg skal nå på en dag. Jeg skal være i skole og jeg skal være i stalden. Men hvis jeg ikke kan ride en time på hver hest hver dag, så er det mere end i orden. I dag red jeg i en halv time rundt indenfor på Buddy, mens Anna red på Prince. Vi skridtede rundt, snakkede, jeg galoperede lidt. Det gik stille og roligt. Vi gav vand på foldene, striglede hestene til de skinnede. Der var intet vi skulle nå, der var ingenting jeg SKULLE gøre. Målet var at det skulle være rart hele vejen igennem. Og det tror jeg er en ret god ting og et meget fornuftig mål. Jeg kunne i hvert fald mærke, at det var lige det jeg havde brug for.


I forhold til min årsopgave handler det om at sænke forventningerne til mig selv om, hvad denne opgave skal indholde. Finde ud af hvad det egentlig er jeg vil have ud af det, hvad mit budskab skal være og så gå efter det og intet andet. Det handler om at finder kernen i det. Og det tror jeg jeg så småt er ved at finde ud af det.


Jeg købte Charlie Mackesys bog "Drengen, muldvarpen, ræven og hesten" den anden dag og har brugt mange timer allerede på at kigge den igennem og elske den. Den ro og det budskab der er i Charlies tegninger og ord, det er lige præcis det, jeg vil have min årsopgave skal indeholde. Denne bog er en stress-fri bog. Og det skal min også være.


Det skal være en opgave/bog som skal være fyldt med kærlighed, håb, ærlighed, venlighed og ingen stress. Det var her det gik op for mig, at jeg ikke kan skrive en stressfri opgave/bog hvis den er skrevet mens jeg har været stresset eller presset. Den skal være skrevet et rart sted. Det skal være en god oplevelse. Helt ligesom det skulle med den trejde kogebog. For ligesom med kogebøgerne, så bliver det her noget jeg kommer til at kigge tilbage på om mange år og huske hvordan processen er. Og det er nu engang det som er vigtigst - processen. Derfor skal denne være stressfri og fyldt med ro og inspiration. Så det er det jeg vil gå efter.


Ellers kan det jo næsten være ligegyldigt.