• Theresa Vangsøe

Glutenfri gulerodskage

For at være helt ærlig, så var jeg ikke sikker på at det kunne lade sig gøre at lave en glutenfri gulerodskage, som var ligeså god som dem jeg husker med gluten i. Det kom bag på mig, men hold nu op hvor er det her en god kage. Og den er tilmed forholdsvis nem at lave. Så det er bare med at komme i gang :)





TIL 1 KAGE

Ingredienser:

110 g rørsukker

80 g brun farin

1 tsk. salt

60 g majsmel

60 g fuldkornsrismel

2 tsk. kanel

2,5 tsk. bagepulver

4 æg

1,5 dl. olivenolie

3 revne gulerødder

Creme:

130 g blødt smør

120 g flormelis

190 g flødeost

vanilie

citronsaft

+ appelsinskal til pynt

Fremgangsmåde:

Forvarm ovnen til 170 grader

Pisk æg, brunfarin og rørsukker luft og luftigt. Det skal piske i ca. 5 minutter. Gøres enten på røremaskine eller med håndmikser.

Imens blandes alle de tørre ingredienser sammen. Vend dem forsigtigt ned i æggemassen.

Vend også olivenolie og de revne gulerødder i. Pas på ikke at røre for meget i dejen, den mister hurtigt luften.

Smør en springform (22 cm. i diameter) eller beklæd den med bagepapir. Fordel dejen heri og bag kagen i ca. 55 minutter. Kig undervejs og test om kagen er færdig med en tandstik. Den skal have længere end man tror.

Køl kagen af på en rist, til den er helt afkølet.

Pisk flødeost, flormelis og smør sammen på høj hastighed i ca. 5 minutter. Den skal være hvid og luftig. Smag til med vanilje og citronsaft.

Fordel cremen ud over kagen og drys med revet appelsinskal