• Theresa Vangsøe

Glutenfri hindbærsnitter - ligesom man husker dem

Opdateret: juni 7

Hindbærsnitter er en af de bedste kager syntes jeg. Jeg har altid lavet dem med en meget tynd bund. MEN. Her for et par uger siden, bagte jeg for for første gang med en bund der havde den samme tykkelse som de alm. hindbærsnitter. Og de blev bare tusind gange bedre! Opskriften er her - jeg lover I ikke bliver skuffed


TIL 10 HINDBÆRSNITTER

Dejen:

300 g fint rismel

150 g rørsukker

260 g koldt smør

1 æg


Marmeladen:

200 g hindbærmarmelade


Pynt:

Flormelis

Vand

Glutenfri krymmel eller frysetørrede hindbær


Rør rørsukker og rismel sammen. Skær det kolde smør i tern og rør det i mel/sukker blandingen til det får en smuldret konsistens.


Det skal ikke formes til en dej endnu.

Kom ægget i og ælt hurtigt dejen sammen og form til en kugle.

Læg dejen på køl i 30-40 min. til den er til at arbejde med.


Når dejen er klar, deles den i to lige store dele. Drys lidt rismel på og rul hver del ud på et stykke bagepapir. I stedet for at rulle med en kagerulle direkte på rejen, kan du lægge et stykke bagepapir i mellem; det gør det nemmere. Rul dejen så den er ca. 1 cm.


Bag en plade af gangen ved 175 grader varmluft i 8-12 min.

Køl bundende helt ned, inden kagen samles.

Marmelade:


Når bundene er afkøles, smøres et lag hindbærmarmelade på den ene. Læg den anden bund over. Rør en glasur sammen af vand og flormelis og spred den ud over kagen. Lad glasuren hvile ca. 40 sekunder, inden du drysser med krymmel, ellers vil de bare forsvinde ned i glasuren. Bruger du frysetørret hindbær, kan de drysses på med det samme.