Glutenfri Semlor - svenske fastelavnsboller


Glutenfri fastelavnsboller - luftig og blød kardemommebolle med marcipancreme, flødeskum, chokolade og revet citronskal. Det er lige det Semlor er! Jeg har bagt og smagt en hel masse glutenfri fastelavnsboller. Sidste år holde jeg sågar glutenfrit fastelavnsbollekursus. Det har jeg ikke gjort i år, men det har ikke betydet at der ikke er blevet bagt. Tværtimod.





Ingredienser:

TIL 13 FASTELAVNSBOLLER

Dejen:

  • 70 g smeltet smør

  • 7 dl. sødmælk eller plantemælk lunkent

  • 5 g glutenfri tørgær

  • 1 æg + 1 til pensling

  • 3 spsk. rørsukker

  • 150 g glutenfri havremel

  • 75 g tapiokamel

  • 185 g majsstivelse

  • 90 g majsmel

  • 30 g sorghummel

  • 40 g loppefrøskaller

  • 2 tsk. salt

  • 1,5 tsk. kardemomme

Marcipancremen:

  • 16 g marcipan

  • 25 g flormelis

  • 30 g mandler

  • Kornene fra 1/2 vaniljestang

  • 1,5 dl. fløde

Andet:

  • 2 dl. fløde

  • 50 g chokolade hakket

  • Revet skal fra 1/2 citron

  • Flormelis til drys


Fremgangsmåde:

Start med at piske smeltet smør, sammen med sødmælk, æg og loppefrøskaller i 5 minutter. Pisk med piskeriset på røremaskinen.

Mens røremaskinen kører, blandes alle de resterende ingredienser grundigt sammen.

Når loppefrøskalleblandingen har pisket, skiftes piskeriset ud med k-spaden og de tørre ingredienser hældes ned i røremaskinen. Start maskinen på lav hastighed og lad de tørre ingredienser arbejde sig langsomt ind i loppefrøskalleblandingen. Skru langsomt op for hastigheden, det vigtigste er at der ikke flyver mel ud til alle sider, så så snart dejen er ensartet, kan der skrues op. Rør dejen på fuld styrke i 10 minutter.

Når dejen er klar, hældes den over i en stor skål, som dækkes med et stykke film. Dette vil hjælpe fugtigheden der er i dejen, til at få dejen til at hæve.

Lad dejen hæve et lunt sted 2,5 timer til den er blevet stor og flot.

Beklæd to bageplader med bagepapir og form 13 boller med fugtige hænder. Vær ikke bange for at slå luften ud af dejen, de skal formes fine og runde.

Pisk hurtigt ægget sammen og pensl grundigt bollerne.

Forvarm ovnen til 200 grader varmluft og bag bollerne 15-20 minutter til de er gyldne. Lad dem køle helt ned på en rist.


Blend alle ingredienser til marcipancremen, sammen i en foodprocesser. Rør til sidst den hakkede chokolade i.


Skær toppen af bollerne af og udhul lidt af bunden. Ca. to spsk. Fyld bollerne med marcipancremen.

Pisk fløden til flødeskum og rør den revne citronskal i. Fyld flødeskummen i og læg toppen af bollen på. Drys med flormelis.

NYD med det samme.