- Theresa Vangsøe
Grønsagstærte med den bedste glutenfrie tærtebund!
Det er en sikker vinder og der er aldrig nogle som opdager at den er glutenfri. Det er en af de smarte ting ved at bage med havre. Smagen er de fleste vant til, så det er ikke ligesom boghvede, som råber glutenfri, hvis der er store nok mængder i.
Bunden kan med fordel laves og stå i køleskabet, ubagt, til næste dag, hvis det passer ind i ens tidsplan. Men jeg bager den nu oftes med det samme og det er ligeså fint.

TIL 1 TÆRTE
Ingredienser:
100 g fuldkornsrismel
100 g glutenfrie grovvalsede havregryn
2 tsk. loppefrøskaller
1 dl. varmt vand
1 dl. olivenolie
1/2 tsk. salt
Fyld:
1 broccoli
1 porre
100 g spinat
Et par håndfulde tomater
3 æg
1/2 liter mælk eller glutenfri plantemælk
Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen til 200 grader varmluft
Bland alle ingredienserne til bunden sammen. Beklæd en tærteform med bagepapir og hæld dejen heri. Mas den ud i hele formen og op af kanterne.
Bag først bunden, i 25-30 minutter.
Skær porrene i ringe og broccolien i mindre stykker. Når bunden er bagt færdig fordeles broccolien, spinaten, og porre i tærten. Skær tomaterne over på midten og læg dem øverst i tærten. Pisk æg og mælk sammen og hæld ud over tærten.
Grønsagerne skal være dækket af mælke-/æggeblandingen. Hæld evt. mere mælk i, hvis der er brug for det.
Bag tærten i 30-35 minutter mere, indtil den er gylden.

