• Facebook - sorte cirkel
  • Black Instagram Icon
  • Theresa Vangsøe

Honningsristet granola - to slags

Opdateret: 9. dec. 2019

Granola, som vidst egentlig bare er en betegnelse for müsli i større stykker, er noget af det jeg syntes er sværest at købe sig til, hvis det skal være af kvalitet og hvis det ikke skal koste en formue. Jeg har derfor lavet to opskrifter - en med chokolade og en med tranebær. Basen er den samme og de er begge SÅ gode!

Det er ret enkelt at lave granola og opbevarer man det i en lufttæt beholder, holder det sig lækkert og sprødt længe. Det er da lige, hvis man ikke spiser det i løbet af få dage.

“Det vigtigste når man bager granola, er at lade det køle helt ned, når det er bagt, inden man begynder at brække det i stykker og komme på glas eller i en anden beholder. Det gør ikke kun at det holder sig sprødt, men er også derfor man kan få større stykker og ikke blot en havregryns/mandel blanding.”

Fremgangsmåde:

Ckokolade granola: Hak chokoladen og smelt smør/kokosolie. Rør alle ingredienser sammen i en skål, undgå at røre det sammen med hænderne, det klistre rigtig meget. En trægrydeske kan gøre det, det tager bare et par minutter.

Hæld det hele ud på en bageplade med bagepapir og fordel det ud.

Bag i ovnen ved 160 grader varmluft. Bag i 25-30 min.

Vend det hele med en ske, halvvejs i bagetiden. Det er færdigt når det er sprødt, og har taget en lille smule farve.

Tag pladen ud af ovnen og lad det køle helt ned, før du roder det rundt. Ellers vil der ikke komme stykker af granola, men bare bagte havregryn, mandler osv. Når det er kølet ned, kan du brække det i mindre stykker og opbevare det i en tætlukket beholder.

Alm. granola:

Hak mandlerne i grove stykker og rør sammen med tranebær og havregryn. Smelt smør/kokosolie og hæld over ingredienserne. Kom honning i og rør det hele godt sammen med en ske.

Hæld ud på en bageplade med bagepapir og fordel det ud.

10 visninger