• Theresa Vangsøe

Ny glutenfri kogebog!

Jeg er så spændt og jeg kan slet ikke vente med at komme igang! Mit forlag spurgte mig for nogle måneder siden, om jeg havde en idé til en ny bog. I så fald var de nemlig interesseret. Det havde jeg og da jeg var færdig med at hoppe rund i huset af spænding, fik jeg nedskrevet mine tanker og forslag og sendt afsted.


Det blev godkendt og nu har jeg til opgave af lave en liste over alle opskrifter, bogen skal indeholde. Og så kan jeg komme igang. Jeg glæder mig!


Bag om kameraet


Så hvad skal det være?


Det første man tænker på når man finder ud af at man ikke kan tåle gluten, eller bare at man gerne vil undgå det f.eks fordi man har det markant bedre når man undlader det, er alle de brød og kager som man ikke længere kan spise og derfor skal til at finde erstatninger for, i form af glutenfrie opskrifter. Det er også det de fleste glutenfrie kogebøger omhandler, (brød og kager), hvis ikke alle.


Derefter opdager man hvor meget gluten der er i helt alm. mad.

Både i færdigting som ketshup, madlavningsfløde, leverpostej, frikadeller og dressing, men også når man selv laver mad og f.eks skal lave pizza, snobrød, madtærter, lasagne, ravioli, frisk pasta og mange salater man blander. 


Både i hverdagen som måske børnefamile, som gerne vil have lette, lækre retter alle kan lide, uden alle mulige forskellige ingredienser som kan være svære at skaffe. 

Men også når man skal på sommerferie og ikke har sine faste ting og ingredienser og ikke ved hvad man skal tage med, hvad der kan skaffes og hvordan man mon skal spise.


Derfor tænkte jeg - en kogebog med glutenfri mad.

Jeg tænker denne bog skal indeholde en masse opskrifter på lækre retter uden gluten, med ingredienser der er til at finde verden rundt (næsten), De skal kunne laves om man står hjemme i sit eget køkken med hele sin mel samling eller om man står i et lille køkken i Grækenland, Toscana eller hvor man nu befinder sig.


Jeg har mange gange svaret, når jeg er blevet spurgt om hvorfor jeg skrev min første kogebog, at det var fordi jeg ville skrive den bog som jeg selv ville ønske jeg havde, da jeg fandt ud af at jeg ikke kunne tåle gluten. At jeg skrev den, fordi jeg manglede den. 



Hjemmelavet pizza. Opskrift i Ægte Glutenfri


Når jeg skal lave mad, hvis jeg ikke selv finder på en opskrift, så gennemgår jeg en masse kogebøger, kigger på nettet og skifter ud i ingredienser og sammensætninger, for at lave opskriften glutenfri. Da jeg fik min første kogebog udgivet, manglede der en kogebog som den. Siden hen, er der kommet en masse andre bøger med glutenfrit bagværk. Og nu mangler vi så en kogebog med glutenfri mad.


Jeg vil gerne skrive en bog, med tonsvis af lækre opskrifter, tage en hel masse smukke billeder. Gerne flere sider udelukkende med billeder, end der har været i Ægte Glutenfri samt Glutenfri Jul. Af maden, af ingredienserne, af bålet på stranden til snobrødene, af solsikkerne i Toscana og de lokale grønsager på markedene. Bogen skal være en oplevelse at bladre igennem, visuel smuk og inspirerende. Og skal være lige til at gå til. 


Jeg tror det kan blive rigtig godt! 


Lille fotograf in the making


Der skydes til Glutenfri Jul