- Theresa Vangsøe
Rabarbermuffins med creme, pyntet med friske jordbær
Opdateret: 8. maj 2020
Manges haver bugner lige nu med fine små rabarberstænger og da jeg fik noget marcipan på tilbud, tænkte jeg at de to ting kunne blive til noget godt sammen. De syrlige rabarber er perfekte i de søde muffins og marcipanen gør dem svampede og lækre.
Det er ikke til at vide, om jeg er på vej ind i den sidste uge med hjemmeundervisning. Jeg venter spændt på at høre, hvad der kommer til at ske. Jeg bruger tiden så godt jeg kan, og forsøger at bage en masse og gøre indlæg klar. Hvis nu, jeg skal tilbage i skole. Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg håber på. Nu må vi se.

TIL 10 MUFFINS
DEJEN
100 g blød smør
125 g rørsukker
60 g majsmel
65 g rismel fuldkorn
2 æg
1/2 tsk. vaniljesukker
1,5 tsk bagepulver
120 g marcipan skåret i små stykker
1 stang rabarber
CREME
100 g blødt smør
100 g flødeost neutral
120 g flormelis
+ 10 jordbær
Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen til 165 grader.
Pisk rørsukker og smør sammen til det bliver lyst og luftigt.
Pisk æggene i også, sammen med marcipanen.
Bland alle de tørre ingredienser sammen og vend det i sukkerblandingen.
Beklæd en muffinsform med bagepapir i små firkanter eller brug blot 10 muffinspapirforme. De kan sagtens bages uden metalformen.
Fordel dejen i de 10 forme og bag dem i ovnen til de er lysebrune. De skal cirka have 20 min.
Køl kagerne af på en rist og lad dem være helt afkølede inden cremen laves.
Pisk smør og flormelis i 5 min. til det er hvidt og luftigt. Rør flødeosten i og smag til med vanilje og citronsaft.
Fordel cremen ud på de 10 muffins, og top med et jordbær på hver.

