• Theresa Vangsøe

Ugen der gik #1

Så gik der endnu en uge i Coronatiden. Næsten i hvert fald. Ugedagene flyder sammen og jeg aner ofte ikke hvad klokken er. Jeg kan ikke være den eneste, der har det sådan?


Jeg er så småt begyndt med at lave listen for opskrifterne, der skal i den nye bog.

Det er lørdag aften mens jeg sidder og skriver her og jeg vil gerne være færdig i morgen. Så jeg kan få den sendt afsted til forlaget, og forhåbentlig få den godkendt.


For SÅ vil jeg begynde at lave hjemmelavet pasta, lækre salater og sprøde pizzabunde.


Men først er der her billeder, af ugen der gik:




Vi har fået redet en hel del. Hver dag næsten. Her er Anna, Prince og jeg.




Jeg har bagt en masse. Kager og tærter. Min bageglæde er kommet igen. Den har været væk i mange år. Efterhånden som der kommet ro på, er mange ting kommet tilbage til mig. Først glæden og lysten til hestene. Nu det her. Jeg nyder det og håber aldrig den forsvinder igen.




Cowgirl-tack. Udover at ride, så har vi (mest mig), også lavet rigtig meget jordarbejde. Det har været så dejligt, at komme igang igen.




Den første glutenfri gulerodskage jeg nogensinde har bagt. Og så smagte den helt fantastisk! Lige som jeg husker den "ægte" fra jeg var lille, og fik gulerodskage i sommerhuset ved min mormor og morfar. I ved den hvor der var en lille orange marcipan-gulerod på toppen? Som os børn altid skændes om.




Her er Buddy og jeg. Ingen stress, ingenting vi skal nå. Vi trækker bare vejret og er. Det er hestene ret gode til at minde mig om. Jeg glemmer det sommetider...




Jeg har taget billeder af de lækreste M&M snitter. En af mine gode veninder havde bagt nogle for et par uger siden, og jeg lavede herefter en glutenfri verison af dem. De blev så lækre, selv efter en uge i kagedåsen. For jeg kunne simpelthen ikke tage mig sammen til at tage billeder, så tilsidst lå der 4 stk. og alle i huset havde fået besked på, at de sidste ikke måtte spises, før jeg havde taget billeder. Åh Gud, det er altså lidt åndsvagt. Men nu er der taget billeder, og snitterne er spist.


Jeg glæder mig til en ny uge. Hvor jeg vil prøve at strukturere min tid lidt bedre. Lave to-do lister og lægge en plan for hver dag. Så må vi se hvor længe det holder. Hehe.