• Theresa Vangsøe

Vigtig og dejlig efterårssnak

Det er lørdag aften og jeg sidder ved det store træ-arbejdsbord i min store bløde sweater med benene oppe, nyvasket hår og drikker brandvarm lakridsthe, spiser saltede mandler og hører First Aid Kit mens jeg lige holder en pause fra min fysikaflevering. Det er koldt udenfor, hestene er fodret og mørket er ved at falde på.



Den anden dag på vej hjem fra Silkeborg


Efteråret er for alvor ved at kunne mærkes, og for en gangs skyld glæder det mig. Selvom min absolutte yndlings årstid altid vil være sommer, så er der noget ganske særligt over denne årstid. Det er tid til at trække sig tilbage og fokusere på nogle ting, der måske er blevet glemt lidt i sommermånederne.

Det er lidt som om jeg får et helt andet overskud, eller hvad det kan kaldes. Måske er det blot fordi, der er færre ting, jeg rent praktisk kan lave, så giver det mig mulighed for at fokusere på nogle andre ting. Jeg behøver f.eks ikke overveje om jeg skal gå ned og bade, om det er en af de sidste dage med sommervejr, om jeg skal så mere i køkkenhaven, om hestene skal have mere græs.


De sidste afgrøder skal høstes inden længe og jeg skal have taget frø fra tomaterne, agurker og krydderurterne. Det er noget af det rareste, at lukke haven ned til vinteren. Få drivhuset tømt og plukket de sidste bær.



Fryseren er allerede fyldt op med sommerens brombær


Der er sket utrolig mange godt ting, siden jeg sidst har skrevet herinde. Jeg har fundet en glæde, som jeg ikke har haft i, jeg ved ikke hvor lang tid.

I ved, når man er sådan rigtig glad. Hvor ingenting kan ødelægge det.


Jeg har haft den bedste snak med min mor. Hvor vi fik snakket om alt muligt. Om hvad der sker lige nu, hvad jeg skal til sommer når jeg er færdig med at læse, og hvad jeg egentlig gerne vil. Det var ikke en snak der var planlagt og de ting vi fik snakket om, var ikke noget jeg havde gået at tænkt over. Men da jeg blev stillet nogle spørgsmål, om jeg stadig var hooked på at gøre det til sommer, som hele tiden har været planen (i hvert fald i et stykke tid) så blev jeg stille.


Jeg havde ikke tænkt, at min plan ikke længere var min plan. Men pludselig kunne jeg mærke, at det var den ikke. At det ikke var det, som var meningen. At det ikke var det, som ville gøre mig glad. Jo mere vi snakkede, jo gladere blev jeg. Jo lettere følte jeg mig. Min energi kom tilbage med raketfart, og jeg havde det som om det var juleaften. Det var helt vildt.


Jeg var så glad og jeg kunne mærke hvordan det jeg fandt frem til, var så rigtigt og så vigtigt.

Ikke et sekund er jeg i tvivl om, at når man har det som jeg havde det der, så har man fat i noget rigtigt.


Det har jeg forsøgt, så godt jeg nu kunne, at holde fast i lige siden. Den glæde og den engeri det gav mig. Lysten til at begynde at skrive på min roman. Lysten til at skrive på den bog jeg har i tankerne. Lyst til at bage boller. Skrive blogindlæg. Grine. Se film. Lægge planer. Skrive lister. Stå i køkkenet en tidlig lørdag morgen. Til at gå lange ture langs vandet, til at drømme, til at slappe af, til at være sammen med dejlige mennesker. Lysten kom på sådan en helt vild jeg-kan-ikke-vente-et-sekund-mere-jeg-må-i-gang-straks måde. Det er altså ikke noget der sker ret ofte.


Så jeg er gået i gang. Med at skrive det hele ned. Med at nyde min energi og sætte pris på alt det gode der er omkring mig.



En tidlig morgen på vej i skole